3 tips to get you ready for birth

Der findes mange lister derude med tips til, hvordan du forbereder dig bedst til fødslen – men sandheden er, at ingen fødsel kan planlægges på forhånd. Den vil altid overraske, overvælde og måske endda ændre dig. Derfor får du her mine tre vigtigste og mest ærlige råd, som jeg håber kan give dig mere ro og frihed op til fødslen – og ind i moderskabet.


1. ✨ Øv dig i at give slip – allerede før fødslen

Det lyder måske banalt, men for mig var det det sværeste. At give slip. Jeg kunne simpelthen ikke overgive mig, og det gjorde det faktisk svært for min krop selv at gå i fødsel.

Hvis du også har lidt kontrolgen i dig (hej, det har mange af os!), så begynd at øve dig i at slippe små ting i hverdagen – før du skal slippe noget så stort som fødslen. For eksempel:
– Lad være med at følge med i trafikken, når din partner kører 🚗
– Slip planlægningen – og lad fælleskalenderen stå åben den næste måned 📅
– Prøv en guidet meditation om at give slip – og læg mærke til, hvor i kroppen det spænder op

At kunne give slip er ikke et krav – men det er en gave, hvis du kan øve dig i det lidt ad gangen.


2. 🌀 Drop idéen om den “perfekte fødsel”

Vi hører ofte, at vi skal “visualisere den fødsel, vi ønsker os”. Og det kan være fint – men pas på, at det ikke bliver en forventning, der spænder ben for dig, hvis virkeligheden bliver en anden.

Mange kvinder bliver skuffede, fordi det ikke gik “som planlagt”:
De blev sat i gang.
Det endte i kejsersnit.
De fik epidural.
Eller badekarret, de havde drømt om, føltes pludselig som en brændende ovn (true story fra min fødsel 😅).

Derfor: Giv dig selv lov til ikke at tage stilling til præcis hvordan det hele skal være. For måske kan du være mere nærværende i den kraft, der naturligt kommer i øjeblikket – og møde fødslen med åbenhed og tillid i stedet for skuffelse over alt det, der ikke blev.


3. 🚫 Smid den 100-punkts to-do-liste langt væk

Er det vigtigt at skure badeværelsesfliserne inden vandet går og 100 andre ting, som du sikkert har lavet en liste over?
Nej. Nej nej. Og nej igen.

Lad være med at tro, at alting skal være perfekt og afsluttet før fødslen.
Der kommer også en dag i morgen – selv når du har født. Butikkerne, webshops og pakkeposten stopper ikke. Og den vask du ikke nåede at tage, kan vente.

👉 Den vigtigste forberedelse er ikke at få styr på alt.
Det er at finde fred i, at du ikke behøver det hele på plads for at være klar.


Til dig der står lige her

Jeg håber, at du – uanset hvordan din fødsel bliver – kan mærke, at du ikke skal “præstere” den. Du må gerne slippe lidt mere. Forberede lidt mindre. Og have tillid til, at din krop og intuition allerede ved mere, end du tror.

Og skulle du få brug for lidt støtte på rejsen, så ved du, hvor du finder os – hos Baby Dreamer designer vi ting, der gør det hele lidt lettere uden for hjemmet.