Scandinavian Dreamer™ – Duffeltaske - samplesale
-
fragt kun 29 kr
100 dages fri retur
Scandinavian Dreamer Duffle tasken– Én taske. Mange måder at pakke på.
En rummelig og gennemtænkt rejsetaske, der kombinerer den klassiske dufflebags fleksibilitet med rygsækkens komfort og Baby Dreamer brandets karakteristiske fokus på organisering.
Scandinavian Dreamer duffle tasken er skabt til familier på farten – til ferier, weekendture, roadtrips og alle de rejser, hvor der skal være plads til meget, men hvor du stadig gerne vil kunne bevare overblikket.
Det minimalistiske design gør tasken anvendelig til både mænd og kvinder, mens de forskellige bæremuligheder gør det nemt at tilpasse sig situationen. Bær den i hånden, løft den nemt ind og ud af bilen eller tag den på ryggen, når du har brug for hænderne fri.
En rejsetaske, der næsten fungerer som et lille skab
Scandinavian Dreamer-duffeltasken er bevidst designet lidt lavere og bredere end mange traditionelle duffeltasker. Det giver ikke bare tasken sit karakteristiske udtryk – det gør det også lettere at pakke overskueligt og bevare overblikket over indholdet, både undervejs og når du lever ud af tasken på rejsen.
I stedet for at pakke i mange lag og skulle grave dig ned gennem tasken for at finde det, du leder efter, får du et bredt og overskueligt hovedrum. Tasken åbnes helt op, så du hurtigt kan se og komme til indholdet.
Når I er fremme, kan din Scandinavian Dreamer stå åben og nærmest fungere som et lille, transportabelt miniskab. Du behøver derfor ikke nødvendigvis pakke hele tasken ud på hotelværelset, i feriehuset eller hvor rejsen nu går hen. Åbn den, stil den frem – og behold organiseringen gennem hele ferien.
Indret tasken efter jer
Indvendigt finder du to flytbare og aftagelige skillevægge, som fastgøres med velcro. Det betyder, at du selv bestemmer størrelsen på rummene og kan ændre indretningen alt efter, hvad I skal have med.
Rejser du eksempelvis med børn, kan du lave én afdeling til dig selv og én til hvert barn. På en anden tur kan opdelingen være mellem tøj, sko og udstyr. Og har du brug for ét stort rum, fjerner du blot skillevæggene helt.
Det smarte er, at indretningen også kan ændre sig undervejs på rejsen.
På udrejsen kan alle have deres egen afdeling. På hjemrejsen kan du i stedet lave ét stort rum til vasketøj og mindre rum til det rene tøj, der er tilbage. Eller du kan finde på en helt anden opdeling, der passer til netop jeres måde at rejse på.
Det er hele idéen med din Scandinavian Dreamer: Tasken skal tilpasse sig jer – ikke omvendt.
Gennemtænkt organisering – også til de små ting
Ud over det store hovedrum har din Scandinavian Dreamer to separate enderum med lynlås. Her kan du holde ting adskilt fra resten af bagagen og samtidig have dem lige ved hånden.
Indvendigt finder du desuden en stor netlomme til de mindre ting, der ellers nemt forsvinder i en stor rejsetaske.
En udvendig sidelomme med lynlås giver ekstra opbevaring til det, du gerne vil kunne komme hurtigt til uden at åbne hovedrummet.
Bær den på den måde, der passer til situationen
Når man rejser som familie, er det ikke altid mængden af bagage, der er udfordringen – det er antallet af hænder.
Derfor kan din Scandinavian Dreamer taske bæres på flere måder. De integrerede rygsækstropper gør det muligt at få tasken op på ryggen og frigøre hænderne til børn, andre tasker eller hvad situationen ellers kræver.
Tasken har samtidig bærehåndtag samt håndtag i enderne, så den er nem at løfte, flytte og få ind og ud af bilen.
Den brede og relativt lave form gør den også praktisk, når bagagerummet skal pakkes. Og i lufthavnen ligger den stabilt på en bagagevogn uden samme tendens til at rulle ned som mere runde og cylinderformede dufflebags.
Skabt til at rejse igen og igen
Scandinavian Dreamer duffeltasken er udviklet med fokus på den samme materialekvalitet og funktionalitet, som du kender fra Baby Dreamers originale puslerygsæk.
Det slidstærke og vandafvisende ydermateriale, kvalitetslynlåse og holdbare detaljer er valgt med tanke på en rejsetaske, der ikke kun skal med på én ferie, men være en del af familiens rejser i mange år.
Det enkle, skandinaviske udtryk gør samtidig tasken tidløs og unisex – og lige anvendelig, uanset hvem i familien der bærer den.
Funktioner og detaljer
Fleksibel organisering
-
Stort hovedrum med clamshell-åbning, så tasken kan åbnes helt op
-
To flytbare og aftagelige skillevægge med velcro
-
Mulighed for selv at bestemme størrelsen på rummene
-
Stor indvendig netlomme
-
To separate enderum med lynlås
-
Udvendig sidelomme med lynlås
-
Kan bruges åben som et lille, organiseret “miniskab” på rejsen
Fleksibel transport
-
Integrerede rygsækstropper
-
Bærehåndtag
-
Håndtag i begge ender
-
Bred og stabil konstruktion
-
Praktisk form til pakning i bagagerum
-
Ligger stabilt på en bagagevogn
Materialer og kvalitet
- Samme høje materialekvalitet som Baby Dreamers originale puslerygsæk
- Slidstærkt økologisk bomuldscanvas med vandafvisende PU-coating på ydersiden og foring i genanvendt polyester
- Kvalitetslynlåse og slidstærke beslag
- Minimalistisk, skandinavisk og unisex design
Mål og kapacitet
-
Samlet længde: 68,4 cm
-
Bredde: 37,3 cm
-
Højde: 25,9 cm
-
Hovedrummets længde: 58,4 cm
-
Enderum: ca. 5 cm i hver ende
-
Beregnet udvendig volumen: ca. 66 liter
Bemærk: Scandinavian Dreamer er en stor rejsetaske og er ikke beregnet som håndbagage på fly. Skal du bruge en taske til kabinen, anbefaler vi i stedet at se vores øvrige Baby Dreamer-tasker, som fungerer rigtig godt som organiseret håndbagage.
Scandinavian Dreamer – skabt til at gøre det lidt lettere at pakke, bære og leve ud af tasken, når familien er på farten.
Rigtige forældre, ægte resultater
Det bedste ved Baby Dreamer pusletaske er, at den stadig følger os, selvom vi ikke har små børn længere. Vi bruger den til alt fra udflugter til arbejdstaske, takket være dens rummelige og praktiske design.❤️🙌
Den er perfekt at have med på legepladsen – jeg kan bære den på ryggen og have hænderne fri, så jeg nemt kan følge med i mit barns tempo. Og så kan jeg let skifte ble, når min 2-årig har lavet i bleen😅
Selv om vi ikke har babyer længere, bruger vi stadig vores Baby Dreamer pusletaske😍👏Den er helt genial som rejsetaske – praktisk, rummelig og holdbar.
Vi har simpelthen brugt tasken så meget og har reddet os i mange situationer og så elsker jeg at have den med som rejsetaske på flyet både når jeg rejser selv elelr med børn
Taskerne er perfekte til at tage med på tur i ladcyklen, når vi skal ud og surfe. Baby Dreamer pusletasken gør det nemt at have alt babyudstyr og tilbehør med på farten.
Vi ender altid med at have meget med på farten, men heldigvis kan Baby Dreamer pusletaske rumme det hele. Jeg elsker at organisere vores ting i de smarte rum og lommer.