Rejsen der plantede frøet…
💫 Baby Dreamer – hvor drømme begynder
Rejsen der plantede frøet til Baby Dreamer begyndte i 90’erne, da en familie-campertur gennem Canadas vilde natur tændte en livslang drøm om frihed, eventyr og nærvær i børnehøjde.
Bag navnet Baby Dreamer gemmer sig en drøm om at inspirere jer forældre til at så små drømmefrø i jeres børn. Frø, der spirer til modige, nysgerrige mennesker, der tør følge deres egne veje i livet.
Min mission er at designe produkter, der gør det lidt lettere at forfølge familiens eventyr – store som små. Det handler ikke om at skulle langt væk, men om at skabe minder, nærvær og små åndehuller, hvor I er tæt på hinanden og fri for hverdagens hamsterhjul.
🌲 Hvordan det hele begyndte
Måske blev min egen indre drømmer vakt på en tur, jeg kun lige kan huske – men som har sat dybe spor.
Det var i 90’erne, da jeg som 3,5-årig rejste en hel måned gennem Canadas vilde natur i autocamper med min mor, far og storebror. Et eventyr, der gjorde stort indtryk på mig – fordi jeg så, at verden var større end børnehavens fire vægge.
Den følelse – af frihed, af fællesskab og af at livet kunne leves anderledes – har jeg båret med mig lige siden. Og måske blev frøet til Baby Dreamer faktisk lagt dér.
🚐 Jeg spurgte mine forældre: Hvordan var det egentlig at rejse på den måde?
Var det ikke dyrt?
“Nej, faktisk ikke. Fly og camper var ikke så dyre dengang, så det kunne lade sig gøre, selv om vi ikke havde meget. Men det krævede selvfølgelig prioritering.”
Hvorfor valgte I netop autocamper?
“Det er en genial måde at rejse med små børn. Man har altid mad, toilet og senge lige ved hånden – ingen stress. Og når børnene sover, kan man selv sidde ude og nyde bålet og naturen.”
Var det også ferie for jer?
“Ja! Hotelrejser kan hurtigt blive låst, når børnene sover tidligt. I autocamperen havde vi frihed, fleksibilitet – og det var bare fantastisk at se børnene finde glæde i det enkle.”
Min største oplevelse dengang?
At se en vild bjørn! Jeg snakkede ikke om andet i børnehaven bagefter. Det var magisk.
Den største udfordring?
“Når vi ikke kunne finde en campingplads og måtte sove i ‘ingenmandsland’. Det kunne føles lidt utrygt for jer børn.”
Og hvad ville have været anderledes i dag?
“Måske færre diskussioner, hvis vi havde haft GPS! Og iPads ville nok være med – men dengang fungerede farveblyanter og små legesager helt fint. Det gør de sikkert stadig.”
