Med 0 erfaring og 50.000 kr på lommen startede jeg Baby Dreamer
Inden jeg blev mor, arbejdede jeg som freelance makeupartist. Jeg var 30 år, nyforelsket, fyldt med drømme – og elskede at rejse, surfe og leve livet på farten. Dengang havde jeg en lille virksomhed, der hed She’s A Dreamer, hvor jeg håndsyede farverige clutches, der gjorde det lidt sjovere og finere at pakke rejsetasken. Jeg har altid været optaget af at pakke smart og praktisk – og hurtigt kunne finde det, jeg skulle bruge. Det var ret vigtigt i mit job som hår- og makeupartist.
She’s A Dreamer var mit første projekt – farverige clutches, som blev skabt lige før Baby Dreamer. Men det kom aldrig helt ud over stepperne. Jeg havde fået en veninde med som partner, og vores forskellige tilgang til risiko holdt os lidt tilbage. Til sidst gik vi hver til sit – og det blev startskuddet på Baby Dreamer. Nu kunne jeg satse mere – og det gav pote, trods jeg havde lært en masse fra vores rejse i She's A Dreamer, som jeg ikke ville have været foruden.
Mine veninder begyndte at få børn. Jeg så dem kæmpe sig ud ad døren – baby på armen, flere tasker over skulderen og alt for meget bøvl. Det var dér, idéen til Baby Dreamer opstod.
Jeg ville designe en pusletaske, der faktisk gjorde det lettere at komme afsted. En taske, der kunne hænge på barnevognen, bruges som rygsæk, åbnes som en puslestation – uden dikkedarer. Og så måtte den ikke ligne en klassisk "kone-taske". Den skulle være let, smuk, minimalistisk og funktionel. En forældre-værktøjskasse forklædt som rygsæk.
Klip, klister og en kommentar, der ændrede alt
Idéen begyndte bogstaveligt talt med papir og saks. På TV 2, hvor jeg arbejdede som makeupartist, havde jeg ofte et par timer mellem opgaverne. Så jeg sad og klippede små papirmodeller og forsøgte at finde frem til det perfekte design.
Jeg husker tydeligt, da en af TV 2’s businessværter kiggede på min model og sagde:
“Det der, det er en god idé.”
At det kom fra en mand, bekræftede mig i, at jeg var på rette spor. Jeg ville jo netop skabe noget, der også talte til fædre – og gjorde det lettere for alle forældre at tage ud i verden med deres baby.
Nogle af de spæde skitser
Der testes med de midler jeg nu har ved hånden :D
Baby Dreamer – en virksomhed bygget på drømme
Navnet Baby Dreamer kom, fordi jeg ønskede at støtte de små drømmere. Ikke kun børnene, men også os forældre – for vi bærer jo stadig på vores egne drømme. Jeg tror på, at børn lærer at drømme, når de ser os gøre det. Og tasken blev mit bud på at gøre det lidt lettere at tage drømmene med ud i verden – sammen med sin lille ny familie.
Jeg nåede endda at få tasken designet og sat i produktion, før jeg selv blev mor. Jeg kunne se på mine veninder, hvor svært det var at komme ud – og jeg vidste, at jeg måtte finde på noget, inden det også ramte mig. For jeg elsker at være på farten, og jeg ville ikke give slip på den del af mit liv, bare fordi jeg fik børn.
De første 500 pusletasker – og 0 erfaring
Vendepunktet kom, da jeg trykkede “bestil” på de første 500 tasker i 2017. Det var alt, jeg havde – og jeg var klar til at lade det briste eller bære.
Jeg havde smidt cirka 50.000 kr i produktionen – penge, jeg var indstillet på at kunne miste, hvis det hele gik galt. (Det var heldigvis billigere at producere dengang, end det er i dag!) Alt var langt fra perfekt. Kvaliteten og detaljerne er noget helt andet i dag, end de var dengang. Men hvis man kan stå igennem det første usikre skridt og tilpasse sig undervejs, så har man grundlaget for at bygge en idé op til en langtidsholdbar virksomhed.
2017: Den første produktion er landet og de første bestillinger bliver sendt afsted
Jeg ser mange, der aldrig kommer i gang, fordi de hænger sig for meget i detaljerne. De vil have alt til at være perfekt fra start. Men sandheden er: Du lærer mest ved at gøre. Kom ud og test idéen. Justér undervejs. Det er okay at fejle – det er dér, de vigtigste erfaringer ligger.
Heldigvis gik det. En af de store børne-webshops kontaktede mig og ville være forhandler. Det gav mig troen på, at jeg var i gang med noget, der faktisk mødte et behov.
Senere – da jeg selv blev mor – forstod jeg for alvor, hvor vigtigt det var, det jeg havde lavet. Tasken virkede. Den var ikke bare pæn, men praktisk. En reel hjælp i hverdagen. En tryghed på farten. En støtte til at komme ud – også når det føltes skrøbeligt og kaotisk.
Og da vi senere var tre måneder i Sri Lanka med vores to børn – én på 3 år og én på 10 måneder – der mærkede jeg det hele gå op i en højere enhed.
Det var dét, jeg havde drømt om: Et liv med frihed, eventyr og tryghed – og med en taske, der gjorde det hele lidt lettere.
Fra min første fotoskydning af tasken, hvor jeg selv tog billederne og venligst lånte Signe, Aksel og Andreas som modeller.
