Hvordan kommer man igennem julen uden at alles pandelapper er nedsmeltede inden vi når klokken 15.00
Børns glæde og forventninger til julen er fuldstændig vidunderligt at opleve. MEN hvordan kommer man igennem julen uden at alles pandelapper er nedsmeltede inden vi når klokken 15.00 juleaften?
Det er et spørgsmål jeg har stillet mig selv og to vidunderlige kvinder og mødre.
I morges blev jeg vækket klokken 04.55 af min mand: ”Gider du stå op med ham i dag, har siddet inde på hans værelse siden klokken 04.00. Den SKIDE julesok!” Vores søn har fået en julesok af mine søde forældre, så nissen kan lægge en gave i HVER dag. (Det er er kun den 12. december og jeg har set sådan ud de seneste dage
Vil dog slå et slag for mine forældre. For hvor heldig er man lige, at de har lyst til at lave en pakkekalender til ens søn. De har endda brugt tid på at finde godt genbrugslegetøj - ja, de er ovenikøbet blevet nogle af de mest bæredygtige mennesker jeg kender. Med egne handleposer, gode loppefund, sortering af skrald og køb af sommerhus, da tiden er inde til at feriere på andre måder end tidligere med masser af flyrejser - GUD hvor jeg håber, at jeg får samme pensionist overskud en dag. Nå, men tilbage til de mange glæder og forventninger julen byder på.
Hos os har vi bevidst valgt, at der bliver sat risengrød frem til nissen hver søndag. Vores søn har to chokoladejulekalendre, som han må åbne hver eftermiddag, når han kommer hjem fra børnehave, vi ser Pyrus og så har han den deeejliiige morgenvækker - julesokken 😊
Der er så mange hyggelige og sjove løjer nissen kan lave. Selvom jeg har lyst til at farve mælken blå, bytte rundt på vores møbler og gemme alle vores sko, ville vores søns pandelapper være fuldstændig nedsmeltede, inden vi når d. 17. december. Ærlig talt ville min mands og mit koffeinindtag være decideret sundhedsskadeligt, hvis vi også skulle kæmpe med at putte ham om aftenen på grund af spænding og nervøsitet over, hvad nissen mon kan finde på af drillerier.
Jeg glæder mig meget til jul i år. Efter at jeg har fået barn har min juleglæde fundet sin vej tilbage - den har siden min morfar døde, været gemt godt væk. Det er mange år siden efterhånden, men han var noget helt særligt for mig og juleminderne fra Falster i hans hus har i mit hoved været magiske. Julen er forbundet med mange følelser, minder og forventninger. Julen kan være et følsomt emne, da den foruden glæde også kan være fyldt med stor sorg, frustrationer og bekymringer. Jeg er hverken kvalificeret eller har erfaring til at komme nærmere ind på dette emne, men når jeg sidder her i skrivende stund og for første gang - sandsynligvis også sidste gang skriver et blogindlæg om et emne, som vi alle har et forhold til, håber jeg, at I vil læse dette indlæg med en oplevelse af, at den er skrevet med ydmyghed. Julen er absolut ikke perfekt hos os! Men det er vores jul med alt hvad den indebærer.Vi skal for første gang holde jul med mine forældre i deres sommerhus sammen med min søster og lille nevø. I juledagene skal vi til mine svigerforældre, der bor på en gård med stor julekrans på døren og julelys i træerne. Min svoger, svigerinde og deres to børn kommer hjem fra Norge. Det oser jo af hygge og idyl! Jeg er da fuldstændig sikker på, at der bliver masser af hygge, men sandheden er jo også - i hvert fald hos os - at dét at være i et lille sommerhus med ild i brændeovnen, duften af julemad og godter på bordet, julegaver under træet, tre familier samlet på lidt plads og spændingen om, hvorvidt man er heldig at se en nisse eller måske endda julemandens kane med rensdyr også kan blive vældig intens og hektisk!
Jeg gruer allerede for, om vi overhovedet kan putte vores søn, om han bliver så overtræt og overophedet af eufori, at han bliver super irriterende og det overhovedet ikke er hyggeligt.
Vi skal have tid til at bygge huler og tage en stund bare helt for sig selv. Jeg holder på, at vi i vores familie ikke holder to juleaftner - lillejuleaften hos mine forældre og juleaften hos Andreas forældre eller omvendt.
Da vi har børn på henholdsvis tre og et år danser vi rundt om træet og åbner gaver om eftermiddagen. Vi spiser bagefter, så ungerne kan få udløst noget af spændingen - og hvem ved måske ikke er helt skæve af træthed og kan komme nogenlunde ordentlig tid i seng. En ting min søster og jeg har aftalt i år er, at øve os på bare at være i det. Forsøge ikke at blive frustrerede, når ungerne ikke vil sove til deres normale sengetid, når der er lidt mere fart på og krudt i numsen - for selv om det kan være en kende pres, når man er mange mennesker samlet i et lille sommerhus er det jo også skønt at kunne glæde sig så meget over julen og alt hvad den medbringer.
Mon ikke også hvis man som forældre kan rumme og være afslappet i, at julen ikke behøver at være ”perfekt”. At man ikke behøver at jagte børnene inden deres tøj er sovset ind i mad og man efter 30 forsøg får ”glansbilledet”, at man kan kommer videre efter de brune kartofler for tredje gang ikke lykkedes helt efter planen, at alles pandelapper kan være lidt mindre overophedede…
Jeg har spurgt Sarah, om hvordan deres december måneder forløber. Sarah er 32 år, bor sammen med sin mand og to børn på henholdsvis fire og halvandet år.
”I år synes jeg at julen er ekstra hyggelig hos os. Alma har glædet sig et helt år til at det skulle blive december måned og græd lidt i sommer, da hun savnede sin nisse.
I år har vi pyntet kæmpe juletræ og Alma har været med ude at vælge julekugler og det er blevet så fint. Nissen er heldigvis igen i år flyttet ind og den laver nissestreger og ballade og Alma flyver ud af sengen hver dag for at se hvad den har lavet i nattens løb. Hos os er der adventsgaver, da jeg synes det bliver lidt for meget halløj hvis man skal have gaver hver dag. Jeg har uddelegeret opgaven til bedsteforældrene, som synes det er vildt hyggeligt.
Juleaften får børnene som regel lidt gaver om eftermiddagen og så sørger vi for at spise til sædvanlig aftensmadstid og at det ikke bliver alt for sent inden sengetid. Den 25 har vi (De år vi holder jul på Sjælland) helliget afslapning, oprydning og genbrug af legetøj de ikke bliver brugt, så der bliver plads til det nye og så vi ikke drukner i plastik. Det er faktisk ret så hyggeligt.”
Hos Rikke og hendes familie er der også tænkt over, hvordan de kan være lidt på forkant for at undgå for mange nedsmeltninger. Rikke er 32 år, bor sammen med hendes mand og søn på 4 år.
” Julen er en dejlig tid - OGSÅ når man har børn. Lidt provokerende skrevet 😊. Men jeg tænker, at de fleste med små børn godt fanger den. De ved nemlig godt, at den søde juletid kan blive ret intens, hvis man som forældre ikke er lidt på forkant. Særligt fordi, at intet er helt som det plejer, og fordi det er en tid fuld af forventninger. Vi har blandt andet tænkt over begrænsning af sukker i løbet af december måned. For at trangen til det søde ikke er stukket helt af, når vi når til julens arrangementer, og det måske kan være lidt sværere at styre/sætte grænser for indtaget. Jo større trangen er, jo mere intenst bliver plageriet eller reaktionen, når de voksne siger stop til mere sødt.
Den mindste i huset her har i dén grad en sød tand og et veludviklet plage- og forhandlergen, og vi kan hurtigt mærke på formen, hvis han har fået for meget sukker. Vi har derfor valgt en julekalender med tørret frugt i stedet for chokolade - fordi sidstnævnte 100 % ville have skabt større besvær end glæde 😊”.
Tilbage er der vist kun fra Baby Dreamer at ønske jer alle en glædelig jul.