3 grunde til at rejse til Marokko med børn

Baby Dreamer-familien har været en tur til Marokko, Taghazout, for fjerde gang, men nu med en lille dreng på knap 2 år.


Skal vi ikke bare være ærlige, at rejse med børn, er bare et tak mere uoverskueligt, end da man kun var sig selv og sin lille håndbagage. Men man får bare også så meget igen som familie, når man oplever Verden og hinanden sammen... man vokser. Og ja, jeg har stået i en lang ventekø i lufthavnen med en overgearet træt unge og tænkt, “hvorfor gør jeg det her!” Lige præcis fordi, man ikke ville have været oplevelsen foruden, opvejet mod udfordringerne. Man skal nok starte med at acceptere, at afslapningsferierne bare ikke bliver som før.


Her får du min tre for- og imod at rejse til Marokko med ungen/ungerne


1. Billigt

Marokko er et af de steder, hvor du billigt kan hive hele familien med på en længere tur, uden at blive ruineret. I kan spise på restaurant og slippe med 100 slanter for to spisende voksne. Yes så behøver man ikke selv lave mad! For 14 dage med fly, billeje, stor lejlighed ud til stranden og frokost har vi givet 10.000kr (2 voksne og barn under 2 år) Hvor kan man ellers gøre det?



2. Super glade for børn Ja man hører tit at i Asien er de super søde og glade for børn, men det kan jeg i den grad også skrive under på i Marokko… ihvertfald i Agadir/Taghazout, da jeg ikke kender de andre egne. Det mest overraskede var, at det var mænd, der synes det var sjovt at lege med vores dreng. De kunne lave de mest autentiske dyrelyde og derved skabe en interaktion med vores dreng, for dyrelyde har jo ingen sprogbarriere.


3. Ingen tidsforskel = 0 jetlag Behøver jeg sige mere? Med 4,5 times flyving og 0 timers tidsforskel, får man bare det mest optimale ud af sine 14 dage med et lille barn. Samtidig slipper du også for hele omvendingen, når du kommer hjem igen. Ja så det kan anbefales at flyve nedad istedet for øst eller vest ;)


Jeg ville faktisk foreslå en tur med større tidsforskel, når barnet er mindre og stadig ikke sover igennem pga amning mm. Ihvertfald lettere end et barn, der endelig har fundet sig til rette med sine 9 timers sammenhængende nattesøvn.



Bonustips, hvis I er en aktiv familie, er denne type ferie især god til jer. Her kan I dyrke vandsport sammen uanset niveau. Det er en god måde at have det sjovt sammen, både voksne og børn.




Nu kommer vi så til mine 3 “imod” grunde, som jeg helt ærlig synes er bageteller i forhold til de 3 gode grunde.


1. Marokkomave! Skal vi ikke bare sige det sådan her, vi har endnu ikke prøvet at være i Marokko uden at få en omgang “Marokkomave”. Så er man bakterieforskrækket, kan det være en udfordring. Specielt, når man har en lille nysgerrig dreng, der skal pille lidt ved det hele. Masser af håndsprit og forebyggelse med mælkesyrebakterier er nok det eneste man selv kan hjælpe på vej med.

2. Autostol i bilerne Autostole er noget man lige skal være ekstra obs på. Det er ikke noget marokkanerne går så højt op i. Så regn ikke med at taxaerne har en i bilen, det skal ihvertfald udtrykkeligt bestilles ved en afhentning og så er man ikke engang sikker på, at den helt lever op til standarterne. Lejer du en bil, er der meget bedre muligheder for en ordentlig autostol.

3. Skral og plastik Det skærer i mit hjerte, når jeg ser så meget skrald og plastik flyde rundt i naturen. Ikke at det er grund til ikke at tage afsted, men man bliver altså ked af det. Man ved næsten ikke, hvor man skal starte eller slutte, når man laver en beach clean. Og hvor smider man det så hen, når skraldet er samlet sammen?! For det er det, der er problemet… ingen ordentlig måde at bortskaffe skraldet på. En god og lærerig aktivitet med børn, kunne være at bruge deres strandspand til at samle skrald med. Det kan de let få tiden til at gå med ;)


Der er dog sket forbedringer, siden vi besøgte landet for 5 år siden. Da så vi skraldevogne, læsse skrald af ud over klipperne, ned til stranden. Heldigvis er der gode ting ved en øget tourisme og det er større krag til netop det. Budskabet om en renere planet bliver delt og spredt og er det et behov for turisterne, bliver det også taget til efterretning i området, som gerne vil holde på sine turister. Der bruges ikke længere plastikposer i Taghazout-egnen og det er altså rigtig gode nyheder!

Jeg håber det har givet dig lidt mere mod på at tage din familie i hånden og komme afsted. Ud og dele viden og lærer andre samfund at kende.

Lad dit barn opleve diversiteten i verden tæt på som langt væk. Mon ikke det skaber bedre Verdensborgere, der kan passe på hinanden og på planeten.


Er Marokko ikke lige dig, kan du også finde lidt inspiration på nogle af mine andre blogindlæg som Simpel rejseguide - roadtrip i Portugal med en 3 måneder gammel baby eller

Når far holder barsel - roadtrip i Californien med 8 måneder gammel baby

0 visninger
  • Facebook
  • YouTube
  • Pinterest
  • Instagram

Baby Dreamer

CVR-nr: 37133981

Mail: info@babydreamer.dk

vind en pusletaske 

- Vinderen trækkes d.1. januar

- har du allerede købt en taske og vinder konkurrencen, får du pengene retur på dit køb ;)